Mød Hørsholm. Læs mere her

Hør familien Laub Oksen fortælle om deres hverdag

Familien Laub Oksen føler sig allerede hjemme i Hørsholm efter 16 år i Asien

At skifte Ho Chi Minh City ud med Hørsholm, har været et stort skridt for den dansk-vietnamesiske familie. Tran, Navin og Albert på 2 år er dog meget hurtigt faldet til i Hørsholm, hvor både naboer og kommunen hurtigt har hjulpet familien godt på plads.

Her er et mentalt overskud, som man ikke mærker inde i storbyen

Her er mange gode lejeligheder
"Vi valgte at flytte tilbage til Danmark, da jeg fik en jobmulighed herhjemme. Vi har boet 16 år i Asien, og derfor har det været et stort skridt for vores familie. Jeg vidste, at vi gerne ville bo nord for København, og da jeg søgte på diverse boligportaler, gik det op for mig, at Hørsholm har rigtig mange gode lejelejligheder til overkommelige priser. Det er en myte, at man skal have 15 mio. til en villa, hvis man vil bo i Hørsholm. Det er slet ikke tilfældet. I det lejlighedskompleks, hvor vi bor, har folk helt almindelige indtægter," forklarer Navin. 

Naboskab og international atmosfære
"Jeg har følt mig taget så godt imod af vores naboer. Folk har været søde til at hjælpe os, og mit netværk er vokset hurtigt. Albert leger allerede med børnene, som bor ved siden af os, og naboerne hjælper mig med at lave dansk mad. Det er en fornøjelse. Jeg har også allerede nogle vietnamesiske bekendtskaber heroppe," siger Tran.

"Faktisk er der en del internationale familier i Hørsholm. Flere af de globale virksomheder i Nordsjælland tiltrækker international arbejdskraft, og det er rart, at vi på den måde føler os som en del af et fælleskab heroppe," konkluderer Navin.

International atmosfære

Hørsholm er en kommune, der tiltrækker kvalificeret arbejdskraft fra både ind- og udland. I området ligger adskillige virksomheder med internationalt fokus, og derfor bor der familier fra hele verden i kommunen.

Internationalt perspektiv - også i skolen
Området har også skoler med international profil, og det betyder, at både børn og voksne tilflyttere har de bedste vilkår for at trives i kommunen.

Lokalsamfund med mentalt overskud
"I vores fritid bruger vi havnen, skoven og stranden. Her er meget naturskønt, og det er en dejlig kontrast til Ho Chi Minh City, hvor der er så meget forurening og støj. Det er påfaldende, at vores søn Albert ikke hoster mere, efter vi er flyttet hertil. Al den friske luft og den frie natur er godt for os alle sammen", forklarer Tran.

"Vi kan også mærke, at vi er blevet en del af et lokalsamfund, hvor der er mentalt overskud. Vi er blevet mødt med åbne arme og venlighed fra alle. Der bliver talt pænt til hinanden, og der er et nærvær og en høflighed, som man ikke møder i storbyen. Det gælder lige fra mødet med buschaufføren, kommunen og til ekspedienten i Netto", siger Navin.

Navin, 45 år
Navin er vokset op i Charlottenlund, men har boet i Asien siden 2002. Nu er han vendt tilbage til Danmark med sin familie og arbejder som Sales Manager hos Sourcing House. Navin nyder roen og den friske luft i Hørsholm - og glæder sig over de gode transportmuligheder til og fra job.
Tran, 34 år
Tran er fra Vietnam, hvor hun mødte sin mand Navin. Hun går pt. hjemme, men vil gerne have et job. Hun er i fuld gang med at lære det danske sprog med hjælp fra deres søde naboer. Tran er faldet godt til i Hørsholm, hvor hun nyder de muligheder og den ro, som hun ikke havde i Vietnam.
Albert, 2 år
Albert går i vuggestue i Jægerhuset, hvor han trives og har fået gode legekammerater. Hans danske sprog er i rivende udvikling, og han leger godt med naboens børn. Han elsker at gå på Trommens legeplads og på biblioteket.

Institutioner med nærvær og tryghed
"Vores søn Albert går i børnehaven Jægerhuset, som han stortrives i. Der skrives så meget om, at danske institutioner har udfordringer med dårlig normering og for lidt pædagogisk nærvær. Vi oplever det modsatte i Alberts børnehave. Der er masser af tid til det enkelte barn, og pædagogerne er gode til at tage børnene med ud i de mange naturskønne områder heroppe. De har også nogle store legepladser på grunden, som børnene har stor glæde af. Og så er pædagogerne fantastiske til at stimulere Alberts danske sprogudvikling, som er i rivende fart," forklarer Navin


Familien Laub Oksen føler sig hjemme i Hørsholm efter 16 år i Asien.

Familien Wagner har planer om at blive boende i Hørsholm resten af livet.

For den aktive Familien Thorius er Hørsholm den helt rette base.

Tæt på skov og strand, gode skoler, og fritidsaktiviteter i særklasse.

Hørsholm har masser af dejlige boligkvarterer og almene boliger.

Læs mere om borgernes egne favoritsteder og oplevelser i Hørsholm og Rungsted: https://horsholm-rungsted.dk/